|
Velkommen til
28. sæson i musikskolen.
Nye tider er
på vej. Ørstedskolen står klar til indvielse i august og byder os fuldt
udstyret velkommen til en ny æra i musikskolens historie.
Ikke færre end
10 velindrettede, lydisolerede og godt udstyrede musiklokaler venter
os. Ørstedskolen bliver musikskolens samlingspunkt for alle fælles
arrangementer og orkestre. På Snøde og Humble Skoler tilrettelægges den
lokale musikundervisning såvel instrumentalundervisning som mindre
sammenspilsgrupper.
Mange elever
får længere til skole fra august 2010, og det kan blive en udfordring
for musikskolen at sikre undervisningen i begge ender af øen, så ingen
elev fravælger musikskolen p.g.a. afstand.
Derfor
tilbyder vi nu som noget helt nyt en musikskolepakke, der indeholder
instrumentalundervisning, orkester, elementær rytmisk træning og
teori/hørelære. Ca. 1½ times samlet musikundervisning, som vil blive
skemalagt umiddelbart efter skoledagen. Udgangspunktet er det store
skoleorkester, der på hver af øens tre skoler gerne skulle blive det
store musikalske samlingspunkt.
Holdet, der
stiller op i hverdag og fest, hvor musikken og det sociale fællesskab
går hånd i hånd.
Holdet, der
skal samle skolen og hvor det er ærgerligt ikke at være med.
Tilbuddet er
for alle fra 3. klasse og opefter. Læs mere under menupunktet
”Undervisning”.
Her på
musikskolens hjemmeside kan du læse alt i detaljer om vore regler,
tilbud, lærere, bestyrelse, priser, sæson, ferieplan.
Husk at det er
regelsættet på hjemmesiden, du accepterer ved din elektroniske
tilmelding, som foregår under menupunktet ”Elektronisk tilmelding”
Rigtig
hjertelig velkommen til nye og spændende tider i Langeland Musikskole.
Carl Hansen
Musikskoleleder
|