Startside ] [ Velkommen ] Lederen ] Aktiviteter ] Undervisning ] Elektronisk tilmelding ] Praktisk info. ] Personalet ] Bestyrelsen ] Billeder ] Kontakt ]

 

 

 

Langeland Musikskole sæson 2011/12

 

 

Velkommen til musikskolesæson 2011/12 i Langeland Musikskole.

 

Siden urtiden har musik været en del af menneskers liv. Enten man har været aktivt udøvende eller passivt nydende, så har musik altid haft en betydning for os mennesker. Musikken rører ved vores følelser og vi bruger den i glæde og sorg. Den er et redskab til underholdning, meditation, til sansernes stimulation og som en platform at samles omkring. Nej vel - vi kan ikke forstille os et liv uden.

 

Amatør eller professionel, uanset, så skal man starte et sted. I Langeland Musikskole kan eleverne starte deres musikalske karriere, uanset hvor højt man indstiller sit mål. Her er noget for alle, også for dem som bare lige skal prøve og for dem som går målrettet efter at udvikle sin musikalitet.

 

Dygtige og engagerede lærere står parat til at understøtte de musikalske potentialer eleverne kommer med. Vi har en god instrumentpark og gode hyggelige lokaler at være i.

 

Vores nye koncept Musik 123, betyder nye muligheder for at spille musik i musikskolen. Vi introducerede det i sidste sæson, og er nu overbevidste om, at det er en model, vi gerne vil videreudvikle på.

 

Musik 123 betyder, at du både spiller musik sammen med andre samtidig med at du individuelt udvikler dine musikalske evner og tilegner dig den grundlæggende viden. Sagt med andre ord, du får hele viften af det sjove i musikken på én gang.

 

God fornøjelse og på gensyn i Langeland Musikskole.

 

Helle Hansen

Formand for Uddannelses, social og kulturudvalget.